Nyheder 2014

 

  1. 19.januar

var Isabel blandt 16 startende hunde på sæsonens sidste vinder-A, på Ravnholt på Fyn.

Vejret var skrækkeligt da det blæste en halv pelikan hele dagen, så chill-effekten fik det til at føles som minus 10-15 grader.

Næsten halvdelen af hundene kom fra Norge, Sverige og Finland, og deres førere peb noget over det danske vejr, for selv om de havde sne og 10 graders kulde hjemme, var det danske blæsevejr meget værre.

Isabel blev eyewiped sammen med en tidligere elitevinder samt endnu en hund fra Norge, - og eyewiped af dommer Carsten Andersen, - der godt nok er (for) god til at finde fugle ;-)

Naboholdet på 4 var lidt heldigere, idet der blev dømt no bird, - de havde jo heller ikke Carsten Andersen til at lede.. - den fugl blev fundet af en efterapportør.

Men i begge tilfælde lå fuglene et andet sted, end dommerne havde anvist hundeførerne, og da det gentog sig flere gange senere på prøven og vi faktisk mistede nogle fugle der slet ikke blev fundet, så gik diskussionen blandt den voksende tilskuerskare på om vi er ved at overdrive med hensyn til at kunne holde hundene i et anvist område, i stedet for at gå på jagt og få fuglene hjem.

Flere af fuglene var anskydninger og de bliver som bekendt ikke liggende og venter på at blive samlet op, så hvis dommerne ikke er 200 % sikre på at fuglen faktisk ligger et bestemt sted, skal de måske være mindre ihærdige med at “guide” hundeførerne med radio og pegepinde, især når terrænet er så uoverskueligt som tilfældet var på denne prøve.

Ofte kunne førerne ikke se hundene og dermed dirigere effektivt, og så skulle dommerne måske hellere sende i et retningsbestemt frit søg og belønne den selvstændige vildtfinder.

Blot lidt tanker - fra sidelinien hvorfra verdenssituationen som bekendt er ganske overskuelig...


Én hund blev placeret, og Blackthorn Bion og Tomi fra Finland fik det til at se legende let ud, da de overlegent eyewipede de sidste konkurrenter på allersidste fugl.

Tomi og Bion var med i min bil, så der var lejlighed til at snakke hund og høre lidt om hunde og prøver i Finland og Sverige samt om hans eget liv som professionel træner - og stolt familiefar til en datter på 10 måneder :-)





                      

                       

                       


                     

 

  1. 28.november

Eliteprøven 2014 på Ledreborg, 1. dagen.


Jeg ved ikke, hvad der er med mig og eliteprøver.

Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, og bliver så skuffet, - også i år.


Prøveleder Charlotte og skytte Michael kæmpede en brav kamp, men der var alt for mange men’er.

Klubben køber denne prøve for at alt skal være på hundenes præmisser, og så skal

skytterne være håndplukkede for deres skydefærdigheder.

I første såt gav det rigtig megen skyderi, få fugle til specielt den ene gruppe hunde og dermed helt urimelige ventetider.

Og denne første såt var i øvrigt ganske uoverskuelig for hunde, førere, tilskuere, og lur mig om ikke det også galdt for dommerne...

En andesåt gav 3 ænder - der burde have ligget 3 gange så mange.

Herefter blev det bedre, men jeg tog hjem med følelsen af en hyggedag uden det hundearbejde og uden de udfordringer for hundene, jeg havde sat næsen op efter.


Og jeg kan slet ikke genkende den “fantastiske eliteprøve, den bedste i mands minde” som den er beskrevet på DRK’s hjemmeside.

I givet fald må 2. dagen have været helt forrygende.


Thomas vandt med Hillus Powel.


19. november

var der vinder-A på Brunsegård, et nyt terræn vest for Odense.

Klubben blev mødt af en utroligt positiv og interesseret jagtherre, der også var sin egen skytte og driver, og jagten foregik i et smukt og kuperet terræn, hvor også hundeførerne fik dagens motion mellem såterne.


Jeg var for en gangs skyld heldig med lodtrækningen og trak nr. 1, så første fugl på vores hold blev Isabels, en pænt lang markering gennem skrub og svup, hvor hun stod på hovedet i det meget våde terræn og måtte “skubbes” i skrubbet et par gange for at komme ud til fuglen på den anden side. Der var kun én fugl mere på denne post, da vores skytter ikke havde fået indstillet sigtekornet, så vi skiftede terræn og Isabel fik en kort dirigering til en anskydning. Én gang mere måtte vi flytte for at nå 2 fugle til alle 4 hunde, og her faldt én fra ved at hente fejl fugl.


På næste såt faldt der til gengæld fugle nok, og næsten om ørerne på alle holdene.

Isabel var ikke helt så cool som hun plejer, men hentede fint 2 pænt lange markeringer i skrub samt en ret kort anskydning lige foran nærmeste skytte.

Blandt flere andre meldte to tophunde sig ud af prøven på denne såt.


Tredie såt på majs-stub var meget stressende for de 7 tilbageværende hunde, og én stod af ved at pibe.

Og Isabel var rigtig, rigtig meget på dupperne..

Hun hentede en megalang markering, meget spektakulært, men derefter stoppede festen på en ond dirigering: op til det andet hold og færten af deres vildtbunker, skråt ind gennem et hegn efter en fugl 15 meter inde.

Det startede fint, men efter en del korrektioner og (for) lang afstand, tog selvtægten og ulydigheden over, hun blev hængende på denne side af hegnet og tog fejl fugl.

Yderligere en hund røg ud på samme opgave.


4 hunde gik til finalesåten, og 1 blev placeret med CK, Hillus Powel og Thomas.